Har du set vores App? Læs mere og hent den her.

VISION

Klubmoduls vision er at lave et værktøj for klubber og foreninger der letter de administrative byrder i en forening eller klub eller en organisation og er enkelt og nemt at arbejde med for alle! Vi ønsker at blive det foretrukne IT værktøj for alle klubber og foreninger i Danmark. Samtidig ønsker vi at tjene penge på dette og drive en sund, innovativ og økonomisk velfunderet virksomhed.
 

VEJEN TIL DETTE MÅL

  • Vi vil lytte til alle ønsker i bestyrelserne
  • Vi vil tilbyde den bedste support
  • Vi vil aldrig tage betaling for support
  • Vi vil tilbyde det bedste produkt
  • Vi vil kunne arbejde med alle typer klubber og foreninger
  • Vi vil vinde over konkurrenterne
  • Vi vil altid stille op til test mod andre produkter
 
For at lave et administrationsprogram som alle klubber og foreninger kan bruge skal man sætte sig grundigt ind i alle aspekter af foreningsarbejdet. Det tager tid og kræver stor indsigt i IT tankegang og bestyrelsestankegang, at levere et system der når 100% rundt om alle klubber og foreningers udfordringer i Danmark.
 
Der kan for eksempel være stor forskel på hvordan en bestyrelse arbejder i en rideklub og i en håndboldklub. Hvordan man træner, hvordan holdtilmeldinger foregår og hvordan kontingentbetalinger opkræves. Hele prisstukturen og medlemsstrukturen skal tilpasses for at kæde det hele sammen i et overordnet regnskab. Vi ved at et system kun virker godt og giver det ønskede resultat hvis det kan dække ALLE facetter af foreningsarbejdet, også hvis der er tale om en flerstrenget forening - det gør Klubmodul.
 
Vi ved også at bestyrelsesarbejde i foreningsregi som oftest er frivilligt ulønnet arbejde. Vi respekterer dette og imødekommer dette beundringsværdige arbejde ved altid at tilbyde gratis support.