Har du set vores App?

Læs mere og hent den her.

Alle foreninger kan nu modtage alle betalingskort!

Alle klubber og foreninger der er tilknyttet Klubmodul kan benytte Klubmoduls betalingsløsning, ganske gratis endda. 

Ja tak til alle kendte betalingskort

 
Et af de allerstørste ønsker vi hører fra næsten alle klubber og foreninger er en nemmere og billigere løsning til at modtage alle kendte betalingskort - en såkaldt indløsningsaftale. Mange klubber og foreninger tilbyder idag ikke deres medlemmer mulighed for at betale med bla. mastercard, mastercard debit og flere andre kort da en aftale om at kunne modtage disse kort er forholdsvis dyr.
Ikke nok med at der er mange udgifter forbundet med både denne aftale og en evt. eksisterende dankortaftale så er der også en del administration forbundet med aftalerne. Derfor har vi udarbejdet en model - godkendt af NETS A/S, og i samarbejde med Nordea Bank A/S der ganske enkelt går ud på at Klubmodul håndterer alle online betalinger.

Løsningen

Klubmodul faciliterer betalingerne af medlemskabet/kontingentet og alt andet til medlemmet på vegne af klubben/foreningen, alting foregår på foreningens hjemmeside som i dag, men det er Klubmodul der tager imod betalingen fra medlemmet. Løsningen ændrer som sådan ikke noget rent praktisk for hverken forening eller medlem. Betalingen sendes via DIBS->NETS->Klubmodul->Nordea->Foreningens bank og foregår flere gange i ugen.
 
Foreningerne er fortsat ansvarlige for, at levere den købte ydelse, ganske som i dag. Eneste forskel er blot, at det er Klubmodul der har formidlet salget. Foreningen modtager således ikke flere forskellige fakturaer fra NETS og andre, det er udelukkende pengene foreningen modtager. Den rette betaling vel at mærke! Sælges der et kontingent til kr. 900,- så er det kr. 900,- foreningen modtager. Dermed er bogføringen også gjort nemmere.
Klubmodul står som nævnt for betalingsformidlingen mellem medlem og foreningen. Der tillægges et formidlingsgebyr fra Klubmodul på betalingen se priser og eksempler herunder. 

Fast træk også kaldet automatisk træk

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at benytte Klubmoduls Betalingsløsning til et fast automatisk træk fra medlemmets betalingskort.
Udover at det ikke er teknisk muligt endnu. Så er der flere umiddelbare fordele forbundet med ikke at have et fast træk kørende.
 
Fordele ved betaling af rate via mail vs Automatræk:
  1. Klubben oplever ikke modstand fra medlemmerne mht. at klubben gemmer deres kortoplysninger.
  2. Administrator slipper for det stress at skulle afmelde indenfor 10 dage inden trækket sker.
  3. Medlemmerne kan selv vælge hvilket kort de vil betale med.
  4. Det er irriterende for medlemmet at opdatere deres kort når det løber ud eller de skifter bank hvilket sker meget ofte.
  5. 12,4% af medlemmerne opdaterer aldrig deres kortoplysninger selv om de bliver påmindet om det.
  6. Alle 4 millioner Dankort skal udskiftes i 2016 grundet ny teknologi, og disse skal dermed opdateres alligevel
  7. Mulighed for at betale flere udestående rater på engang.
  8. Nem udmelding/sletning af rate via rateoversigten.
  9. Der kan betales med Visa Electron + MasterCard Debit, det er ikke en god løsning ved fast træk da der kan være manglende dækning på kortet.
  10. Mulighed for at tilføje et rykkergebyr eller "for sent betalt" gebyr.
I er meget velkommen til at ringe eller skrive til os for at tale om mulighederne. Vi har med mange millioner transaktioner opnået en meget stor erfaring og ekspertise på dette område.

Hvad skal et medlem betale?

  • Betalinger online under kr. 100,- koster kr. 0,50 pr. betaling
  • Betalinger online over kr. 100,- koster kr. 10,-
  • Faste månedlige træk (abonnementer) koster kr. 0,50,- pr. betaling
    Hertil skal lægges transaktionsgebyr til hhv. NETS og Mastercard
    Se priser her på NETS side
Eksempel:
Medlemmet skal betale et kontingent der koster kr. 1000,- Se herunder hvad der betales og til hvem.
Medlemmet betaler følgende:
Kontingent kr. 1000,- som går til foreningens bankkonto dagen efter
Transaktionsgebyr Visa/dankort kr. 1,39,- som går til NETS
Medlemsservice kr. 10,- som går til Klubmodul
Total kr. 1011,39
 
Et løbende abonnement på kr. 250,- der trækkes hver måned fra et Mastercard. Medlemmet betaler følgende:
Medlemskab kr. 250,-
Transaktionsgebyr MasterCard 1,75% kr. 4,37 som går til MasterCard
Medlemsservice kr. 0,50 som går til Klubmodul
Total kr. 254,87
 
Foreningen får sit kontingent og medlemmet betaler gebyret. Alt er betalt og pengene sendes direkte til foreningens bankkonto og betalingen optræder som vanligt i Regnskabsmodulet i Klubmodul.
  

Aftaler med NETS og andre? 

Har I allerede en aftale med NETS A/S eller måske Euroline skal disse aftaler opsiges. Klubmodul hjælper gerne med at opsige disse. I nogle tilfælde skal vi bede om en fuldmagt fra. Under alle omstændigheder er vi jer behjælpelige med det hele. 
 
 

10 fordele

  • Enkelhed
  • Slut med dyre løsninger
  • Slut med lang sagsbehandling
  • Sundere og bedre økonomi for foreningen
  • Mindre besvær for klubben
  • Langt nemmere bogføring
  • Fair betaling fra medlemmer
  • Lille brugerbetaling lig med bedre frivillig drift i klubben
  • Bekymringsfrit
  • Betalingerne fremkommer automatisk i kassekladden
 

KONTAKT

Telefon: 35113639
Tryk 1 for salg.
Tryk 2 for support